Pengetransport

Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab ejer en enestående skat i form af over 2.000 skydeskiver, der går tilbage til 1700-årene og årligt suppleres, idet hvert nyt medlem for at blive ’ret broder’ skal give en skydeskive af træ med et malet motiv. De ældste skydeskiver har været benyttet til det formål, som navnet siger, men sønderskydningen ophørte for et par hundrede år siden, og skydeskiverne er nu underkastet løbende konservering for at bevare denne Danmarks største samling af oliemalerier på træ (se Skalk 1997:5).

Af Jørgen Steen Jensen

Billede

I forbindelse med et stort restaureringsarbejde af skydeselskabets hjemsted Sølyst ved Klampenborg blev den ene af anlæggets to pavilloner, oprindelig herskabsstald, indrettet til skivemuseum, et arbejde, der blev betalt med en smuk bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Det kan nævnes, at der blandt skydeskiverne er ikke mindre end 15 med motiver fra Island fra 1787 til 1928, som i 2001 blev udlånt til Islands Nationalmuseum. Disse skiver er stiftet enten af de såkaldte islandske købmænd i København eller af købmænd, der havde bolig i Island. Først udstillingen i Reykjavik for en halv snes år siden gjorde dem mere kendte, og de vakte betydelig interesse, da man ikke har særligt mange malerier fra 17- og 1800-årene med islandske motiver.

Periode: Nationalstat (1849 til 1915)

Udgave: Skalk 2014:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.