
Peder Olsen
I de hektiske år op mod reformationen nedlagdes flere af de danske klostre, og nervøsiteten bredte sig i de resterende. Man så, at situationen var uholdbar, og prøvede på alle måder at bevise sin eksistensberettigelse. Hos franciskanerne – eller gråbrød- rene, som de også kaldtes på grund af deres grå kutter – tyede man til historien: en velbegavet Roskilde-munk, Peder Olsen (Petrus Olai), udarbejdede en række afhandlinger om ordenens fortid i den åbenbare hensigt at stille den i det bedst mulige lys. Det hjalp ikke, som bekendt, reformationen kom 1536, og munkene måtte forlade deres klostre – også Peder Olsen, men han kasserede ikke klosterhistorien, tværtimod samlede han sine manuskripter af ældre og nyere dato i ét bind, så de ikke blev splittet ad. Tiden er gået, brande og krige har truet dette som så meget andet historisk materiale, men skæbnen var nådig. Peder Olsens værk opbevares i dag på Det arnamagnæanske Institut i København.
Af Jens Vellev
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Mange danske klostres tilblivelseshistorie fortaber sig i fortidens mørke, men takket være Peder Olsen gælder det i mindre grad franciskanernes. Hans beretninger er ganske vist ofte kortfattede, men de indeholder mange oplysninger, der ellers ville være gået tabt. Han begynder med et citat fra den bekendte Ryd-årbog: »I det Herrens år 1232 ankom de små brødre på deres bare ben til Danmark«, men fortsætter for egen regning: »og de blev modtaget med velvilje og kærlighed af Valdemar 2. (Valdemar Sejr), hele gejstligheden og folket. Og samme år fik de en grund i Ribe til at opbygge deres første hus«. Derefter følger i katalogform opremsningen af klostergrundlæggelser: 1234 Slesvig, 1236 Randers og Svendborg og så videre. Peder Olsen har åbenbart afskrevet et nu forsvundet forlæg, men det har ikke været helt komplet, for flere gange er der tilføjet supplerende oplysninger i den brede ydermargin. »1235 er Viborg Gråbrødrekloster grundlagt«, hedder det for eksempel i en randbemærkning. Takket være den kunne man i 1985 fejre den omtalte bygnings 750-års jubilæum. (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1992:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
