Peberrod
1700-årene bragte mange tyskere til Danmark, ofte folk af stand. De slog sig ned, følte sig efterhånden hjemme og gled ind i den danske husholdning – de fleste som embedsmænd, nogle dog inden for handel og jordbrug. Danskerne tog det roligt, men med nationalfølelsens fremvækst i begyndelsen af 1800-tallet blev de fremmede en torn i øjet. Uviljen kunne give sig mange slags udtryk – ubehagelige såvel som mere pudsige.
Af Redaktionen
Poul Erslev var skolelærer i Jægersborg, men tillige en ivrig havedyrker. Det faldt ham for brystet, at urtekræmmerne i København indførte store mængder af peberrod fra Hannover, når denne plante udmærket kunne dyrkes herhjemme. Han indledte forsøg. »Men bah! Her kom de danske tyskere og troede, at sådant galskab var uhørt af en skolemester, som var født ved Århus«. Det er Erslev selv, der på den for ham karakteristiske omsvøbsfri måde fortæller om sine genvordigheder.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1985:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Memento mori
Amulettens mystik
Vennebrev
Stednavn på vandring
