Peberrod

Poul Erslev var skolelærer i Jægersborg, men tillige en ivrig havedyrker. Det faldt ham for brystet, at urtekræmmerne i København indførte store mængder af peberrod fra Hannover, når denne plante udmærket kunne dyrkes herhjemme. Han indledte forsøg. »Men bah! Her kom de danske tyskere og troede, at sådant galskab var uhørt af en skolemester, som var født ved Århus«. Det er Erslev selv, der på den for ham karakteristiske omsvøbsfri måde fortæller om sine genvordigheder.

Det lykkedes ham på kort tid at avle en ganske stor mængde peberrod, men da afsætningen på torvet i København gik dårligt, rådnede meget af den op. Handelen med grøntsager var for en stor del underlagt urtekræmmerlavet, så dets støtte var om ikke ligefrem nødvendig så dog ønskelig for at få fodfæste på markedet. I efteråret 1821 mødte Erslev op hos »dhrr. urtekræmmeres lavsformand« med en prøve på sit produkt, som han bad ham smage på og anbefale, hvis det blev fundet tilfredsstillende. »Men min Gud og Fader! Hvor denne opblæste tysker blev forbitret: Gå ad helvede til, udbrød han, hvem køber vel dette danske skidt! Vi har jo den velsmagende tyske. Gå sin vej!« Det gjorde Erslev, og hans modtræk lod ikke vente på sig. Den følgende lørdag kl 10 holdt hans vogn i Lille Kongensgade uden for lavsformandens butik med dansk peberrod til fire skilling pundet. »Her solgte jeg for 10 rigsdaler og meldte dette for tysken og takkede ham forbindtligt«.

Efter denne sejr vovede et par urtekræmmere at aftage nogle lispund dansk peberrod, og forretningen udviklede sig, selv om de tyske producenter prøvede at underbyde Erslev. En stor hjælp var det, da en toldforordning lagde en betydelig afgift på importeret peberrod. Med slet skjult fryd fortæller Erslev om et tysk skib, som et efterår passerede Kronborg med 1000 lispund peberrod, men kort efter gik til bunds med hele sin last ved Sveriges kyst. »Og nu god nat med dette tyske produkt«. (Fig. 1)

Skolelæreren nåede at forsyne hele København med peberrod, og hans forsøg førte andet med sig. Det viste sig, at udtørrede karpedamme var særlig velegnede til peberrodsdyrkning, fordi der her ingen gødning behøvedes, og tilmed blev de unge karper, som efter røddernes optagelse sattes i dammen, »meget større i lige tid og af langt bedre smag end i andre damme«. Erslev fortæller stolt, at »kong Frederik 6. fornøjede sig hver sommer ved at se min store og velvoksne peberrodsplantage i Jægersborg søer, og det glædede meget denne hulde dansksindede fyrste at se dette produkt«. Ingen tvivl om Erslevs danskhed og slet ikke om hans dygtighed (som åbenbart lå til familien; han blev stamfader til en række betydelige mænd, blandt andet historikeren Kristian Erslev). Med succesen fulgte hædersbevisninger fra Landhusholdningsselskabet. Godt gjort af en skolemester - og tilmed fra Århus.