
Pavebrev
“Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Hakon, danemes konge, til bisper, stormænd, gejstlighed og menighed, hilsen og apostolisk velsignelse”. Således indleder pave Gregor den Syvende 19. april 1080 et brev til den danske konge Harald Hen (som han åbenbart har sat sig i hovedet hedder Hakon; det kalder han ham også i et tidligere brev). Han fortsætter:
Af Harald Andersen

“Eftersom I, vor højtelskede søn, så vidt vi kan forstå, hidtil har gjort Eder de største anstengelser for at vise Gud og den hellige Petus beredvillig lydighed og skyldig ærbødighed, nærer vi ingen tvivl om, at den guddommelige nåde af den årsag har skænket Eder sejr og glorie frem for andre. — Med faderlig ømhed opfordrer vi i særdeleshed dig, vor kære søn – til, at du attrår at efterligne din høje faders kongelige retfærd og udmærkede dyder. Thi hans fremragende levned overstrålede i den grad alle andre konger, så at vi med forbigåelse af alle, endog uden undtagelse af selve kejser Henrik, som dog stod den hellige romerske kirke særlig nær, mente at måtte omfatte ham med en enestående kærlighed. Idet vi blev stærkt og dybt rystet ved hans bortgang, opfordrer og formaner vi dig til at tage ham til forbillede, så at du derved kan virke for, at alle pryde-fulde dyder kaldes frem i lyset, og det kan skønnes, at du kommer af det ædleste blod”.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2000:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





