Pater noster
(Fig. 1)
Middelalderens fromme pilgrimme havde mange mål at vælge imellem: kirker med fremragende relikvier, undergørende billeder eller livgivende kilder, men valfartsstedet over alle var Kristi grav i Jerusalem. For danskere var det en årelang, farefuld rejse, som kun få havde kraft og økonomisk baggrund til at gennemføre. Erik Ejegod og hans hustru Bodil var blandt dem, der forsøgte, men begge døde undervejs, kongen på Cypern, dronningen i det hellige land. Det var en ikke helt ualmindelig skæbne for sådanne farende folk.
Af Jens Vellev
To mægtige familier gjorde sig stærkt gældende i 1100-årenes Danmark: Hviderne på Sjælland og den jyske Thorgunnaslægt. Den første er, især på grund af Absalon, kendt af enhver, den anden står lidt mere blegt, men også den havde fremragende mænd i sine rækker. Således Asser, der 1104 blev Nordens første ærkebisp. Betydningsfulde stillinger indtog også Assers brødre (to af dem skal vi høre mere om), men videst nåede hans brorsøn, Eskil, der i 1137 fulgte ham på ærkebispestolen (Fig. 2). Han beklædte det høje embede i fulde fyrretyve år, hvorefter han med pavens billigelse overdrog det til Absalon. Selv rejste han til Clairvaux i Frankrig for at tilbringe sine sidste år i det berømte kloster dér.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1984:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Dronnings Margrethes skib
Med en dyne nedrevet
Rimstav
5 jættestuer
