Pas på håndleddet

For ca. 5.500 år siden var bondekulturen fast etableret i Danmark i perioden kaldet bondestenalder. Man dyrkede jorden og holdt husdyr, men gik også stadig en smule på jagt. Det forhold afspejler sig på de fleste bopladser med bevaret knoglemateriale. Enkelte bopladser skiller sig dog ud ved et helt anderledes levegrundlag, hvor jagt spillede en langt større rolle. Gadegaard ved Skævinge i Nordsjælland er en sådan boplads, hvor en stor del af knoglematerialet stammer fra vildt.

Af Afdelingsleder Esben Aarsleff

Billede

Pladsen blev udgravet for snart 25 år siden, og der skulle blot være tale om en udgravning på en lille uge. Men da man fandt et meget rigt skallag med store mængder fund og gode bevaringsforhold i en oprindelig lavning, endte udgravningen med at vare flere måneder. Der kom mange spændende fund for dagen såsom økser, keramikskår og benredskaber.


Udgave: Skalk 2022:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.