Parises kammer

Kalø slot ved bunden af Århusbugten er nu en ruin, men vi kender indretningen nogenlunde fra de bygningssyn, der blev optaget ved lensmandsskift. Ifølge disse bar et af rummene i den fornemme østfløj det mærkelige navn Parises kammer. Det kan skyldes billeder, kalkmalerier eller et gobelin, med fremstilling af prins Paris’ dom. Værelset var beliggende i første stokværk over kælderen, mellem den store sal og kapellet, og det er derfor altid blevet regnet med blandt Kaløs repræsentationslokaler; måske var det endda her, kongen kunne indlogeres, når han kom på besøg. En dekoration som den omtalte ville netop være passende i et fint rum på en kongelig borg i den sene middelalder og renæssancen.

Af Rikke Agnete Olsen

Billede

Men al skønhed forgår som bekendt, og allerede tidligt i 1600-tallet havde forfaldet bredt sig på Kalø. De fine rum på slottet kunne nu bruges i øjemed, der lå fjernt fra deres oprindelige bestemmelse. Det får vi at vide gennem kilder af en noget anden art end dem, man normalt går til efter bygningshistoriske oplysninger, nemlig akterne fra en af tidens mange hekseprocesser.

Det drejer sig om sagen mod »heksen fra Grøttrup«, Bodil Hovens – eller rettere en udløber af denne proces, der fandt sted i begyndelsen af 1600-årene (Fig. 1). Mange og udførlige vidneudsagn giver – her som i andre tilsvarende sager – et klart indblik i tidens tro og overtro, men sandelig også i fjendskabet og misundelsen mellem folk og i den sladder og skadefryd, som trivedes i små samfund. I det spil kunne heksene bruges på mange måder, når det gjaldt at skade en uven, og sådan blev også Bodil udnyttet.

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 1984:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.