Parisersættet

Tre fornemme stykker kunsthåndværk fra 1300-årene, en kande, en alterkalk og et lille fladt fad, en såkaldt patén eller disk til nadverbrødet, findes på Nationalmuseet, hvor de regnes til klenodierne og går under navnet Parisersættet. Materialet er sølv, men forgyldt og over store flader belagt med gennemsigtig emalje i en teknik, der er sårbar over for stød og hårdhændet brug, men giver et meget smukt farvespil. Højmiddelalderligt altersølv er sjældent, også i europæisk sammenhæng, og da det her drejer sig om særdeles fremragende arbejder, er det forståeligt, at de - og ikke mindst kanden med dens ejendommelige billedindhold - har beskæftiget forskersindene. (Fig. 1). Når man taler om Parisersættet, er det egentlig lidt af en tilsnigelse, for strengt taget ved man ikke, om de tre ting, der er kommet til museet ad forskellige kanaler, oprindelig har hørt sammen, selv om det måske nok er sandsynligt. At hjemstedet er den franske hovedstad, kan der derimod ikke være tvivl om. Paris var i begyndelsen af 1300-årene det førende kunstcentrum for sådanne sølvemaljer. For kandens vedkommende er vi på helt sikker grund, da den i bunden har to liljestempler: Paris' byvåben. Få af Pariserskolens arbejder er bevaret, og af disse har kun tre sådanne stempler, nemlig foruden kanden et svensk røgelseskar og en tysk alterkalk.

Af Helle Reinholdt