Parasitter

Blandt de videnskaber, som således er gået i oldforskningens tjeneste, er parasitologien. Det er muligt at isolere velbevarede æg af indvoldsorme i årtusindgammelt materiale, i særdeleshed dyrs og menneskers affaldsprodukter. Det skyldes, at de fleste ormeæg er omgivet af en modstandsdygtig skal eller kapsel. Hvor andre af organismens skadevoldende gæster såsom bakterier, virus og svampe hurtigt nedbrydes og mister deres karakteristiske strukturer, bevarer dette hylster sin form. (Fig. 1, Fig. 2)

Det er først i de seneste år, man herhjemme er gået systematisk i gang med sådanne analyser af formodede møddingslag, latrin og lignende uappetitlige sager (der dog med tiden har antaget en lidt mindre frastødende karakter). Undersøgelserne, som er støttet af Statens humanistiske Forskningsråd og Carlsbergfondet, er udført af parasitologer på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Resultaterne har indtil nu været opmuntrende, idet der i de allerfleste fundprøver har kunnet påvises særdeles velbevarede parasitæg. Foreløbig er seks forskellige arter af indvoldsorm repræsenteret.

Infektioner med indvoldsparasitter er meget udbredte blandt husdyr - ja det hører i virkeligheden til undtagelserne, at et dyr er helt parasitfrit. I praksis betyder det, at en hob gødning produceret gennem nogen tid må forventes at indeholde æg af den bestandige art. Og går vi blot lidt tilbage i tiden, gælder det samme for mennesket: tilstedeværelsen af parasitter er reglen snarere end undtagelsen. Først i de allerseneste generationer og kun i den industrialiserede del af verden er menneskets parasitbelastning blevet meget lav takket være forbedrede sanitære forhold.

Hvad vil så fund af parasitæg kunne fortælle os? Jo for det første det helt elementære, at der har været mennesker eller dyr til stede, der hvor prøven er taget. Mængden af æg vil kunne give en forestilling om opholdets omfang og varighed, og gennem artsbestemmelsen kan vi måske få at vide, om gødningsleverandøren var mennesket selv eller en speciel dyreart; de forskellige parasitter har jo hver deres foretrukne værter. I tilgift kan man forvente oplysninger om levevis, fødevaner og hygiejnisk standard blandt dyr og ikke mindst mennesker.

At der i de bekendte velbevarede moselig fra jernalderen er fundet parasitæg, kan ikke undre nogen. De fleste oldtidsmennesker findes jo imidlertid uden bløddelene bevaret, altså som skelet, og undertiden, hvor jordbunden er kalkfattig, er ikke engang det tilbage. Det gælder således for hedeegnene i det sydvestlige Jylland, den del af Danmark, hvor bræerne ikke nåede hen under sidste istid. Her, i de knogletomme grave, vil parasitæggene kunne findes og afgive deres vidnesbyrd, selv om værten altså glimrer ved sit fravær.

Nogle parasitter er leddyr - det gælder specielt dem, der ikke lever i, men på værtens krop. Deres ydre hylster kan være lige så bestandigt som ormeæggene, hvilket betyder, at man i heldige tilfælde kan finde snylteren selv bevaret. På Grønland er i flere tilfælde fundet menneskelus, således i affaldslag ved en nordbogård (se Skalk 1982:4) og på de eskimoiske mumier fra senmiddelalderen, som for nogle år siden blev fremdraget ved Umanak (1978:6). Hovedlus kan naturligvis navnlig findes i hår, men man bør også interessere sig for andre ting såsom hud, skind og kamme.

For tiden undersøges prøver fra en række udgravninger i Danmark. De kommende år vil vise, på hvilke områder og i hvilken udstrækning parasitforskningen kan blive til hjælp for dansk arkæologi.