
Papirmøllen på Hven
Tycho Brahe var en stor videnskabsmand, måske den største, Danmark har fostret, men han havde svære menneskelige brist, og det var ikke udelukkende misundernes nid og nag, der førte til hans bratte afsked med fædrelandet. I de 21 år (1576-97), han opholdt sig på øen Hven, lagde han gennem sine observationer foretaget med instrumenter af egen konstruktion grunden til den moderne astronomi. At det lod sig gøre, skyldtes dog ikke alene hans geni, men især den yderst rundhåndede støtte, han modtog fra kongen Frederik 2. Takket være den kunne han opføre to pragtbygninger på øen, det lille slot Uraniborg og observatoriet Stjerneborg.
Af Jens Vellev

For at få sine skrifter ud oprettede han sit e-get trykkeri og, hvad mere er, sin egen papirfabrik. Den danske papirfremstilling var på den tid i sin vorden, det meste, man skulle bruge af den vare, måtte indforskrives fra Tyskland, og det var en langsommelig proces, der ikke huede den travle forsker. Til opgaven krævedes maskinkraft, en vandmølle, men etableringen af en sådan på den lillebitte ø syntes næsten en umulighed. Det lykkedes imidlertid for Tycho Brahe; gennem en række opstemninger fik han samlet tilstrækkelige vandmængder til at drive værket (se Skalk 1981:3). 1589 kunne han skrive til en ven i Tyskland: »Du taler om den papirmølle, som jeg nævnte, jeg ville opføre, for at ikke trykpapiret, som skulle komme fra Tyskland, så ofte og så længe skulle volde forsinkelse for udgivelsen af mine publikationer —. Den omtalte mølle er allerede færdig. En høj og bred vold regulerer en – såvel i den varme som i den kolde årstid -tilstrækkelig vandtilførsel. Hjulet, som er 12 alen i diameter, drives af den mindst mulige vandmængde og er foruden til papirtilvirkning tillige kraftkilde til to industrier. En mængde fiskedamme er endvidere anlagte således, at også disse, når det behøves, kan skaffe vand til møllen, og for få år siden var alt dette kun et tørt landskab«. Her overdriver den gode Tycho dog vist lidt, møllen synes først at være gjort færdig et par år senere. På en mindesten, han satte til sin forherligelse, skriver han: »Denne vold og papirmølle med alt tilbehør samt de ovenfor liggende fiskedamme har Tycho Brahe til Knutstorp ladet bygge på et sted, hvor der før intet fandtes af den slags, efter egen plan, under egen ledelse og på egen bekostning, til gavn for fædrelandet, for sig selv og for sine efterkommere. Påbegyndt 1590, fuldført 1592«. Beskedenhed hørte ikke til den store mands dyder.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2001:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Provstevænget

Genskabt skrin

Fanfare

Svenskerne i Køge

