
Pælebygning
Alvastra pælebygning. At bygge sit hus på pæle over vandet kan synes mærkeligt, men forekommer rundt om i verden: i Amerika, Afrika, Sydøstasien og Oceanien. Med et sådant bosted er man bedre beskyttet mod fjender, rovdyr, myg, tidevand og andre ubehageligheder, end hvis man boede på bredden. Fiskeriet er bekvemt og alle affaldsproblemer løst.
Af Mats P. Malmer og Thomas Bartholin

Europas først opdagede forhistoriske pælebygning blev påtruffet i Schweiz år 1854, og arkæologerne har nu flere hundrede lignende anlæg i Alperne at gruble over, de fleste fra yngre stenalder og bronzealder. Adskillige af disse stod dog ingenlunde opløftede på deres mange pæle, men hvilede direkte på våd og gyngende mosegrund, og dermed synes nogle af fordelene jo at gå tabt. Ærlig talt: hvorfor bo så fugtigt og ubehageligt, når man kunne bygge på tørt land, og hvad var egentlig pælenes funktion? Til denne type hører Nordeuropas eneste virkelige pælebygning, ved Alvastra i det svenske Östergötland (fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Jættestuetid (3300 til 2851)
Udgave: Skalk 1983:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





