Påskespil
Altertavlen i Brarup kirke på Falster befinder sig for tiden på Nationalmuseets konserveringsanstalt. Den stammer fra slutningen af 1400-årene og har som hovedmotiv en udskåret korsfæstel- sesscene. Fodstykket, den såkaldte predella, er på et tidspunkt blevet overmalet og tilføjet nogle tekstlinjer, men det stod klart, at der under den sorte lak måtte skjule sig noget ældre, sandsynligvis billeder af en art. Det var derfor ikke uden spænding, man gik i gang med afrensningen.
Af Peter Pentz
Maleriet, der fremkom, ligner i udførelse de billeder, som pryder ydersiden af tavlens fløje. Blandt sin tids ypperste kunstværker skal det ikke regnes, men del har en historie at fortælle.
Motivet, Jesus i bøn på Oliebjerget, er ret almindeligt i senmiddelalderens kunst, men udformningen her - med Jesus gentaget tre gange, som i en tegneserie - er ganske sjælden og kendes næsten kun fra predellaer. Maleriet har ingen tekst, men på en tilsvarende, nu forsvundet, predella fra Skelskør var der »munkeoverskrift« - som det hedder i den gamle beskrivelse. Ved den første af de tre Jesusskikkelser stod (på latin): »Herre, er det muligt, så fjern denne kalk fra mig«. Ved den anden: »Herre, alt er dig muligt, fjern denne kalk fra mig«. Og endelig ved den tredje: »Fader, hvis det er din vilje, så fjern denne kalk fra mig«. - Med andre ord: billedet, som skal læses fra venstre mod højre, anskueliggør Kristi tre bønner før tilfangetagelsen i Getsemane have. (Fig. 1)
Fig. 1
Brarup-tavlen før restaureringen.
Den mærkelige variant af Getsemane-motivet har sin forklaring. Det er ikke selve den bibelske situation, kunstneren har villet vise, men scener fra de skuespil, man i middelalderen opførte i eller ved kirkerne for at levendegøre skriftens ord. På tysk grund findes en tilsvarende fremstilling, hvor de latinske replikker er fulgt op af tyske. Denne sproglige dobbelthed var vistnok noget typisk. Man er begyndt spillet med en latinsk replik og derefter slået over i det sprog, tilhørerne forstod.
Scenen i Getsemane-haven krævede fire skuespillere, tre til disciplene og én til Jesus selv. Af rekvisitter skulle bruges et gærde og en port til at illustrere haven, én eller flere klipper for at vise, man befandt sig på et bjerg, og endelig den omtalte kalk, der jo ellers i bibelen er ment symbolsk. Brarup-billedet har det hele: gærdet, der nærmest ligner et plankeværk, er sammen med porten anbragt i baggrunden, så det ikke dækker for personerne, tre klipper af form som små kvaderstensbyggede huse står passende fordelt, og kalken er stillet på klippen længst til højre. De tre disciple skal jo ifølge skriften sove, og de ser virkelig meget søvnige ud. Jesus bøjer sig dybere og dybere som tegn på tiltagende fortvivlelse.
Om Brarup-folkene selv har opført påskespil, ved vi ikke, men den teaterverden, predellaen gengiver, har næppe været dem ukendt. Menigmands muligheder for bibellæsning var før reformationen særdeles begrænsede, men i kirkespillene kunne han - omend først i senmiddelalderen - høre de hellige historier på sit eget sprog.
