Overraskelsernes høj

Af Danmarks mange tusinder overpløjede gravhøje er der i tidens løb udgravet en betragtelig del. Disse oldtidsminder syner ikke af meget, en let højning i den dyrkede mark, men de kan stadig, når heldet er ude, præstere det uventede.

Af Jens Jeppesen

Billede

En sådan overpløjet gravhøj beliggende i Grundfør sogn ca 10 kilometer nord for Århus blev i foråret 1991 undersøgt af Forhistorisk Museum Moesgård. Årsagen til udgravningen var, at anlægsarbejdet i forbindelse med en etape af den østjyske motorvej ville ramme højen. Denne har ikke hørt til de mindste – selv i sin nuværende skamferede tilstand var den ikke helt ubetydelig – så der knyttedes visse forhåbninger til undersøgelsen.


Det første, som faldt i øjnene, var et flammet mønster i udgravningsfelternes lodrette vægge; det stod ualmindelig klart, navnlig ind mod centrum, og viste med al tydelighed, at højen var bygget af sammenstablede græstørv. Nederst sås en vandret, mørk stribe: det formuldede vækstlag i marken, højen var opført på. Derunder lå selve muldlaget, som oldtidsploven har endevendt. At det var tilfældet, fik vi beviset for, da alt til højen hørende var fjernet og den gule råjord blotlagt. I denne sås nemlig de karakteristiske, efterhånden velkendte, striber på kryds og tværs, der betegner forhistorisk pløjning. Højen her var som så mange andre oldtidshøje bygget på gammelt agerland. (Fig. 1)


Udgave: Skalk 1992:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.