
Overgangshuset
De senere års omfattende udgravninger har, som det vil være læserne bekendt fra flere tidligere artikler, bragt vigtigt nyt om oldtidens landsbyer og huse; lakuner er blevet udfyldt, så at der begynder at tegne sig et sammenhængende billede af boligens udvikling gennem tiderne. Fra stenalderhuset, der havde taget hvilende på en enkelt stolperække langs hen gennem bygningen, gik man ved begyndelsen af bronzealder over til det treskibede hus, det vil sige en bygning med to tagbærende stolperækker inde i rummet. Denne form har åbenbart vist sig praktisk, for den levede meget længe, helt til oldtidens slutning, om end i mange variationer inden for den givne ramme. I germansk jernalder begyndte man at give huset buede langvægge, en skelsættende fornyelse, som vandt større og større udbredelse og i løbet af vikingetiden blev næsten enerådende. Krumvægshuset i sin fuldt udviklede skikkelse var en meget avanceret bygningsform - tænk blot på det kæmpemæssige Lejrehus, som var omtalt i denne årgangs nr 3 - men i princippet adskilte den sig ikke fra forgængerne, den var stadig treskibet, selv om antallet af tagbærende stolper efterhånden skrumpede ind til fire, to i hver side. Det er den type, vi kender fra Trelleborg og Fyrkat.
Af Stig Jensen
Læs artikler 1957-2015 Bliv digital abonnent
Læs alle artikler 1957-d.d. Læs artikel
10 kr.
Udgave: Skalk 1987:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.