
Overalt stor misvækst
En samling indberetninger om høstudbyttet i året 1690 har ligget godt og sikkert i arkiverne – modsat så meget tilsvarende materiale, som enten er smidt væk eller gået tabt ved brande og under oprydning. Som forfattere står sognepræsterne i det østsjællandske Bjæverskov herred: 37.000 tønder land, hvoraf en god del er skov, men iøvrigt omfattende nogle af kongerigets bedste jorder. Alligevel er jammeren almindelig, for det har været et usædvanlig dårligt år. Fra præsten Christen Christensen Lemmviig til Lidemark og Bjæverskov har vi følgende triste rapport.
Af Ole Andersen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

»Bjæverskov by 18 gårde. Rugen til Bjæverskov by var hel tynd og våg med klinte, hejrer og blå korn, på mange stykker slet hengåen. Bygget var også meget usselt, så de fleste måtte rive det i stakke og kunne ikke på mange agre få det i bånd, formedelst det var stumpet og forbrændt, undtagen det lidet, de kunne have nærmest byen. Af havren var her til byen ikkun lidet sået, fik heller ikke uden slet fremvækst«.
Og han slutter med denne sørgelige status:
»In summa i begge disse sogner haver overalt været stor misvækst i begge vangene, hvorudover de fleste lader og huse ere nu tomme; mange af sognemændene husarme, haver hverken til at så eller æde, og forlader gårdene. Denne specifikation at være sandfærdig vidner jeg underskrevne«.
Sognepræsten for Herfølge og Sædder, Chr. Carstensen Dreyer, sukker om muligt endnu højere:
»Herfølge 19 gårder, alle små. Rug var i år ganske ingen, det meste var urter, klinte og hejre. – Bygget var mådelig, dog langt ringere end i fjor. – Havre i lige måde, som kun i ringe del fås. – Boghvede intet. Ærter lidet og ormædt. — Jorden er vag og ond og får sjælden nogen gødning – «.
Når det så sådan ud her, hvordan så i det øvrige land? (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1976:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
