
Ottekantsværd
I november 2013 fik Moesgård Museum indleveret syv dele af et bronzesværd som ét af de mange fine oldtidsfund, der i disse år dukker frem ved amatørarkæologers flittige brug af metaldetektorer. Sværddelene, som vil blive danefæbedømt på Nationalmuseet, blev fundet af Herluf Nydam Jensen ved Skjød nord for Hammel på en mark, hvor der har ligget flere, nu overpløjede gravhøje. Sværdet stammer altså med stor sandsynlighed fra en nu ødelagt grav, der oprindeligt var anlagt i eller under en af disse gravhøje.
Af Lise Frost og Constanze Rassmann
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Bronzens råmaterialer, kobber og tin, forekommer ikke naturligt på vore breddegrader, så i bronzealderen skulle alt metal hentes udefra som barrer, skrotmetal eller færdige genstande. Her i Norden kunne metallet så støbes til (nye) færdige genstande, og hovedparten af bronzealderens sværd fra dansk jord er da også fremstillet her.
Indimellem har man dog også såkaldte importfund. Det er genstande, som er fremstillet og måske også anvendt i længere tid uden for Norden, men som ikke blev støbt om og derved fik lov til at beholde deres oprindelige form, efter at de nåede frem hertil. Det nyfundne sværd fra Skjød er netop sådan et – forholdsvis sjældent – importsværd. Det kan man se på grebets ottekantede udformning, som har givet sværdtypen dens oplagte navn: ottekantsværd.
Udgave: Skalk 2014:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
