Oseberg-hoved
Rævehøj kaldtes i forrige århundrede en stor, men noget mishandlet gravhøj lidt nordøst for Tønsberg i Norge, og det er jo ikke noget usædvanligt navn for et oldtidsminde. Megen opmærksomhed havde den da heller ikke vakt, men interessen steg til svimlende højder, efter at en udgravning 1904 var blevet foretaget. Oseberghøjen, som den nu kom til at hedde efter gården, hvor den ligger, indeholdt nemlig en af Nordeuropas rigeste oldtidsgrave, forbløffende bevaret på grund af jordlagenes særlige beskaffenhed.
Af Redaktionen
Osebergfundet er kendt af alle, så vi kan nøjes med kort at repetere. Et 21 meter langt skib er en gang i den tidlige vikingetid blevet trukket på land og anvendt til gravlægning. Desværre havde gravrøvere her som så mange andre steder drevet deres spil, men meget var dog efterladt og blandt det en utrolig mængde fremragende kunsthåndværk. I gravkammeret, som var indrettet bag masten, har hvilet to kvinder, en ung og en ældre, den sidstnævnte formodentlig en trælkvinde, som har måttet følge sin herskerinde i døden. Hovedpersonen, den for hvem højen er rejst, må have hørt til landets mægtigste. Ikke for intet taler man om »Osebergdronningen«.
Skibet, der vendte forstavnen mod syd, var standsmæssigt udrustet til langfart - om bord fandtes alt, hvad man behøvede til hverdag og fest, almindelige brugsting og luksusgenstande i skøn forening. De døde (men i graven levende) har haft smukke klæder at pynte sig med, gode senge at hvile på og jernbeslåede kister med solide låse, hvor de kunne gemme deres fornødenheder. Køkkenudstyret - spande, fade, gryder, stegepander, en håndkværn med mere - lå koncentreret om agterskibet, og her var også en hel okse anbragt, mens andre maddyr fandtes andetsteds i fartøjet. Herlige måltider kunne tilberedes.
Rejsen foregik jo til søs, men der var også tænkt på landtransporten. Femten heste medfulgte, og af køretøjer var der ikke mindre end fire slæder og en vogn. Navnlig sidstnævnte var prægtigt dekoreret med træskæringer.
Vognen er næst efter skibet fundets største genstand. Dyre- og menneskeskikkelser slynger sig over dens flader, måske som illustration til gamle sagnfortællinger. Vognkassen hviler på to bukke, hvis øvreender til begge sider er formet som mandshoveder med indbyrdes forskellige træk. Et af dem, det foran til højre, er en kende mere udtryksfuldt end de andre: en bister, skægget herre med en slags kalot på hovedet, de vidtåbne øjne udsender lyn, mens tænderne blottes i et grumt smil. Figuren er måske det mest autentiske billede, vi har af en nordisk viking. Enhver kan så lægge i udtrykket, hvad han vil.
Af dette lille kunstværk (der for resten slet ikke er så lille, hverken som kunstværk eller i det hele taget) har Arkeologisk Formidlingstjeneste i Oslo ladet fremstille kopier, og et antal af disse er vandret videre til Skalk, idet vi forestiller os, at også danskere kan have interesse i figuren. Reproduktionen er sket på maskine, men med hånden taget til hjælp ved den detaljerede efterskæring af overfladen. Der er altså ikke tale om en nøjagtig kopi, som man ville have fået ved afstøbning, men om en nærstående efterligning. Til gengæld er materialet som originalens, nemlig bøgetræ.
Kopien af Oseberg-hovedet, som billedet viser, er i naturlig størrelse, 18 cm høj. Den kan erhverves for en pris af 485 kr ved henvendelse til Skalk.
