Orfeus på Gundestrupkarret

Den tragiske myte om Orfeus og Eurydike har været kendt og elsket siden antikken. Måske gengiver en af sølvpladerne på Gundestrupkarret Orfeus, der sidder mellem dyrene i skoven.

Af Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum

Billede

Siden fundet af Gundestrupkarret blev gjort ved Aars i Vesthimmerland i 1891, har billedfremstillingerne på karrets sølvplader fascineret og forundret forskere i hele verden (fig. 1). Nu, mere end 130 år senere, må det være godtgjort, at det store sølvkar blev fremstillet i det daværende Thrakien ved Sortehavets østkyst i egnene omkring Donaus nedre løb (vore dages Bulgarien og Rumænien). Talrige fund fra området, i beslægtet stil og teknik, støtter denne konklusion (Skalk 1991:5). Også dateringen synes at være blevet fastlagt, da man i 2005 fik foretaget kulstof 14-dateringer af pollen fra bivoks på bagsiden af sølvpladerne. Disse gav dateringer på henholdsvis ca. 300-100 f.Kr. og ca. år 1-100. Den ældre datering peger på produktionstidspunktet i Thrakien og støttes af kultur- og kunstanalyser. Den yngre datering kan pege på hensættelsen i adskilt tilstand i Rævemosen ved Aars. I dette tilfælde kan der være tale om pollen afsat i bivoks skabt af jordboende bier.

Skalk 2025:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.