Ordmageri
Sproget består af ord, men hvor kommer alle de ord fra? Sproget har mange kilder, hvoraf nogle udspringer af enkeltpersoner. Den alsidige naturvidenskabsmand H.C. Ørsted (1777-1851), som bl.a. opdagede elektromagnetismen og grundlagde Polyteknisk Læreanstalt, var en flittig dansk ordskaber med omkring 2000 sproglige påhit. Allerede i 1804 blev han universitetslærer og har sikkert dagligt funderet over sit sprogs klarhed. Han ville gerne forstås, förstås. Ørsted var meget bevidst om, at der i hans samtid opstod og blev opdaget meget nyt. Men hvad skulle det hedde?
Af A. Chr. Madsen - Litt: Marius Kristensen i Danske Studier 1904. Henrik Andersson i Krydsfelt (2000).
Selv stillede Ørsted en række krav til et nyt ord. Det må ikke give en misvisende opfattelse. Det skal betegne, ikke beskrive. Hellere være antydende end altdækkende. Et usammensat kemisk stof skal ikke kaldes ved et sammensat ord. Grundordene skal være frugtbare, dvs. egnede til afledning og sammensætning. Det må ikke være for langt, for vanskeligt eller stride mod sprogets natur. Disse krav fremsatte han i årene 1812-14 sammen med en række konkrete ordforslag.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2009:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
