
Ora, ora
En norsk bonde, Peder Jacobsen, en efter datidens forhold oplyst mand, førte i 1770’erne en slags dag- eller rettere årbog over tidens begivenheder. Det meste var naturligvis på lokalt plan – han boede vestligt i Norge, nær Ålesund – men mere almene nyheder forekom også. Således beretter han, hvad han har hørt om skandalen, som på den tid ramte det dansknorske kongehus. Hovedpersonen var som bekendt Stru-ensee, en tysk læge, der havde fået en sådan indflydelse på den sindssyge konge, Christian 7., at han kunne tilrive sig regeringsmagten. Det skaffede ham mange fjender, og sagen blev ikke bedre derved, at han temmelig åbenlyst stod i forhold til dronningen; rygtet sagde, at de to stræbte kongen efter livet. Uroen gærede, en sammensværgelse opstod og 17. januar 1772, om natten efter et maskebal, slog man til: Struensee og hans ven Enevold Brandt toges i forvaring; begge blev senere henrettet. Om alt dette har Peder Jacobsen hørt, sikkert ad mundtlig vej, og han har nedfældet det hørte på papiret. Det har ændret sig en del på vejen over fjeldene.
Af Redaktionen

»1772, begyndte dette år ganske sørgeligt i vor residensstad København. Dronningen og minister Struens, grev Brandt og grev Falkenskjold og mange andre tilhængere, som ville bestjæle livet af vor allernådigste, vise konge, Christian den Syvende, som var den allerviseste i sin regering blandt alle det hele Europas monarker, og bestræbede derpå hele januar måned til den 19. dato, da havde de besluttet at holde et gæstebud og højtidelig glædskabsfest med adskillige spil, skjenkas og sådant mere. Da havde de tillavet en drik med forgift i at forgive kongen med. (Randbemærkning: dronningen avlede børn med Struens, kongen uafvidende). — Da havde Gud opvakt en general, hedder Ranshaug, og en oberst, hedder Krøler, som havde opdaget alt. De gik samme aften hen til enkedronning Juliane Marie, som var stedmoder til kongen, og gav hende til kende alle ting, hvorledes det var behandlet i alle måder. Straks gik hun til kongen og forkyndte ham alt, som sket var. Imens bestilte Ranshaug og Krøler vagt for alle døre, måtte så ind for kongen og give ham rigtig forklaring —.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2001:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Åbenbaringer

Dagenes guddommelighed

Hellig Niels' kilde

Pilgrimstegnet

