
Optænding
En overraskende bestilling indgik for nogen tid siden til museet på Moesgård: Fliser til en hel væg, leveret til Italien. Faktisk har en forsøgsgruppe – privat, men i samarbejde med museet – gennem nogen tid fabrikeret og solgt middelalderfliser, men arbejdet befandt sig endnu på det forberedende stadium, og handelen kom ikke i stand. Forespørgslen faldt imidlertid godt i tråd med de tanker, man havde gjort sig om produktionens muligheder.
Af Annette Bibby, Lone Schmidt og Inge Sell

Fundet af Bistrup-ovnene, der er beskrevet i foregående artikel, virkede som en udfordring til gruppen. Selve rekonstruktionen af den helt umekaniserede arbejdsproces var et af problemerne, og ovnenes størrelse – de er beregnet til at brænde 12-1600 fliser ad gangen – rejste et andet: Hvordan har man i middelalderen administreret en sådan produktion. Flisemageriet var en sidegren af teglværksindustrien, men det har krævet en hel del mere af sine udøvere end mur- og tagstensfremstillingen, således akkuratesse og kunstnerisk sans, så prislaget har nødvendigvis været et andet (Fig. 1). Det stod klart, at for at skabe et realistisk billede, måtte der sættes en større produktion igang. Kun derved kunne man få de »rigtige« fejl frem, de tekniske såvel som de administrative. Efter en række brændinger kan vi nu fremstille både de glaserede relieffliser og de noget mere komplicerede pibelersindlagte med en fornemmelse af, at vi i alt væsentligt følger de middelalderlige forskrifter. Den anden side af opgaven er, som indledningseksemplet viser, endnu ikke under kontrol.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 1980:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Album

Slumpetræf

Fra stemmearkivet

Ædelt håndværk

