
Oprøret i Præstø
Den traditionelle opfattelse af senmiddelalderen som en tid præget af forfald på det kirkelige område er for længst afløst af et mere nuanceret billede. Det er sandt, at dybtgående splittelser og stigende verdsliggørelse kendetegnede kirkens ledelse med paven i spidsen; men samtidig gjorde stærke reformbevægelser sig gældende. Det gælder også i Danmark, ikke mindst inden for klostrenes verden. Flere af de gamle benediktinerklostre på landet tilsluttede sig en international reformbevægelse, og blandt tiggerordenerne i byerne lagde franciskanerne megen vægt på en opstramning af ordenslivet.
Af Per Ingesman
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Som led i tidens klosteropblomstring kom flere nye ordener til Danmark. Enkelte var nystiftede, såsom birgittinerne, der etablerede klostre i Maribo og Mariager, men de fleste var ældre ordener, som blot ikke før havde været repræsenteret her i landet. Det gælder således karmelitterne (hvidebrødrene), der i løbet af 1400-årene grundlagde hele otte klostre.
Udgave: Skalk 2007:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
