Operahusets brand

Fire dage tidligere havde kongen fejret sin fødselsdag, og det var sket med manér, nemlig med opførelsen af en opera, vistnok den første, der er gået over en dansk scene. Til forestillingen var bygget et særligt hus foran Amalienborg, det var af træ og blev til festen pyntet med enebærris, mos og blomster, hvor guldæbler og citroner glimtede mellem bladene. Store transparenter med kongens navnetræk malet på tyndt, oljevædet silketøj prydede væggene. En sand krudttønde var det, og lunten var lagt i form af 800 oljelamper, men det synes ingen at have skænket en tanke.

Fødselsdagen gik, som den skulle. Det feststemte publikum, alle rigets ypperste, nød forestillingen, og kongen selv var så begejstret, at han beordrede den gentaget omtalte 19. april, så at også de lidt lavere rangklasser kunne få del i herligheden. Børn og unge mennesker var naturligvis særlig ivrige, så salen blev også denne gang fyldt til sidste plads. Spillet gik i gang, men man var ikke nået langt, før det skete, som alt synes lagt op til: en væge fra en af lamperne faldt ned i de tørre enebærris, og på et øjeblik var salen omspændt af flammer. Folk styrtede mod udgangen, men dørene åbnede indad; fælden var smækket. En gang forbandt operahuset med slottet, så også det gik op i luer. Den officielle tabsliste melder om 171 omkomne, men adskillige døde senere af brandsår.