Omvurdering
Tissø i Vestsjælland er i dag en klassisk lokalitet i dansk arkæologi. En enestående, 2 kg tung guldring er det absolutte pragtstykke (se Skalk 1977:3), men mange år tidligere fandt man ofrede våben i søen (se Skalk 1970:3). Siden blev udgravet skeletterne af to halshuggede mennesker, en træbro blev undersøgt, og fra midt i 1990’erne er der afdækket store og rige indhegnede bygningsanlæg fra yngre jernalder og vikingetid (se Skalk 1999:1). Her er det graven, det drejer sig om.
Af Anders Fischer og Lisbeth Pedersen - Lit: Journal of Archaeological Science 34, 2007, s. 2125-2150.
Forud for en regulering af vejen over Halleby Å, som forbinder Tissø med Storebælt, blev der i 1979 undersøgt to grave med velbevarede skeletrester (se Skalk 1981:3). To halshuggede mænd på henholdsvis 20-30 år og 30-40 år var kulet ned på hver side af en stor sten. Kranierne lå mellem lårbenene; og mens den ene halshugning var sket med ét skarpt hug, gik det helt galt ved den anden. Offeret, som i øvrigt var krøbling, må i det afgørende øjeblik have trukket hagen til sig, således at skarpretterens hug fra nakken gik gennem ansigtet og ud under øjnene. Over- og underkæbe blev hængende i bløddelene ved halsen, mens kraniekalotten som nævnt endte mellem benene. Ikke et syn for sarte sjæle.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2010:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
De højløse
Tordenguden
Arbejdspladser efter fyraften
Spiralens gåde
