Omals nål

Brochen er, som brocher plejer at være, forsynet med nål på bagsiden, så at den kan fæstnes på tøjet, og det viste sig under konserveringen, at der i den flade nåleholder er ridset runer, hvilket selvsagt øger fundets værdi betragteligt. Runerne vandt indpas i Danmark netop i yngre romertid, men de få indskrifter, som kendes fra denne periode, er ganske kortfattede, som regel kun et enkelt ord, et navn. De optræder på kam me, spydspidser, dupsko, skjoldbeslag og genstande af træ samt altså på rosetfib- ler, fem i alt med den nyfundne, derimod aldrig hugget i sten, som det senere blev almindeligt. Udbyindskriften er af runologen Marie Stoklund blevet tolket: TALGIDA OMAL, hvilket må betyde noget i retning af »ristedes for Omal«. Om Omal er et mands- eller kvindenavn, vides ikke, men det sidste er måske det sandsynligste. Smykket blev i hvert fald fundet i en kvindegrav. 

En anden af de omtalte runebrocher, fra Nøvling ved Ålborg (se Skalk 1963:4), har en indskrift, der minder om den nyfundne. Begge består af to ord, ikke blot et enkelt, og det er store ting på den tid (Fig. 2).