
Om livet hos de nordiske folk
Da den svenske gejstlige Olaus Magnus i 1523 rejste til Rom, har han næppe anet, at han ikke mere skulle gense fædrelandet. Men reformationen kom, og Olaus valgte landflygtigheden frem for at tilpasse sig det nye kirkestyre. At han ikke glemte hjemlandet, beviste han ved i 1555 at udsende et kæmpemæssigt og rundeligt illustreret værk om Norden. Det er på latin og inddelt i 22 bøger, der pa en overordentlig alsidig og detailleret måde belyser landet og folkelivet, som han huskede det fra sin ungdoms rejser. Landets geografi beskrives, klimaet, dyrelivet (der ofres hele seks bøger), administrative og kirkelige forhold, militærvæsen (der også får hvad der kan tilkomme det), teknik, forskellige erhverv, folkeskik og folketro. Olaus har brugt øjnene, men er naturligvis barn af sin tid, og mange af hans meninger kan virke pudsige på os. Det dansk-svenske forhold, der på de tider var mindre godt, belyses i nogle kapitler, men ellers er det ikke mange ord, der ofres på vort land. Alligevel er værket også i Danmark en meget benyttet og meget rig kilde til viden om den sene middelalders kultur.
Af Redaktionen
Læs artikler 1957-2015 Bliv digital abonnent
Læs alle artikler 1957-d.d. Læs artikel
10 kr.
Udgave: Skalk 1964:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.