Om hedenske altre, runesten, helgenbilleder og deslige

Den udvidelse og modernisering af det danske Nationalmuseum, som for nylig har fundet sted, er den foreløbige slutsten på en lang og omstændelig udvikling. Begyndelsen blev gjort 22. maj 1807; den dag nedsattes nemlig af kongen, Christian 7. (det vil i praksis sige af kronprinsen, Frederik (6.), der regerede på sin sindssyge fars vegne) en »Kommission til Oldsagers Opbevaring«. Der udpegedes seks personer, som alle havde udvist interesse for oldtiden og for de håndgribelige minder om den. Det var folk i betydningsfulde stillinger: overhofmarskal A. W. Hauch, professorerne Friederich Miinter, Rasmus Nyerup og Børge Thorlacius, samt kaptajn W. H. F. Abrahamsson og etatsråd P. J. Monrad. Dens hovedopgave skulle være at finde ud af, »hvorledes med de mindste bekostninger for staten et statsmuseum kunne anlægges«, men de seks lærde herrer lod sig ikke nøje med det. Ud over en samling, der kunne udstilles, ønskede de også et overblik over oldtidsminderne ude i landet for at få bevaret noget af det, der endnu fandtes. (Fig. 1)

Af Christian Adamsen og Vivi Jensen

Landbrugets udskiftning havde ført til en omfordeling af landets jorder. Mange bønder var blevet selvejere, og det var nu i deres egen interesse at udnytte jorden bedst muligt. Gravhøje, der lå i vejen for agerdyrkningen, fjernedes i stort omfang, mens stendysser og jættestuer blev brugt til syldsten i nye gårde og gærder omkring markerne. Pastor Krag i Gelsted og Rørup sogne på Fyn skriver i 1808: »Den fynske bondes egennytte og erhvervelyst tillader sjældent nogen sten plads på den jord, som med nytte kan tages under ploven«. Hertil kan føjes, at staten nu også selv hjalp ganske godt til med ødelæggelserne i forbindelse med anlæggelsen af nye veje og broer, der skulle forbedre samfærdslen i riget. Det var derfor på høje tid at forsøge at få et overblik over, hvad der var tilbage. (Fig. 2)