Om det nyt som er passered

Det nye avismedie blev båret frem af nyhederne fra krigen med Det osmanniske Rige. Europas første egentlige avis udkom i 1609 i Strasbourg på baggrund af krigen mellem den tyske kejser og Det osmanniske Rige. Det samme skete sidst i århundredet. I 1683 havde tyrkerne forgæves belejret Wien, og deres nederlag og det efterfølgende felttog i Ungarn og Serbien blev fulgt med levende interesse i den nye europæiske presse. Ikke mindst fordi talrige fyrster deltog i krigen på den tyske kejsers side eller lejede tropper og officerer ud til kejseren og hans allierede: Venedig og Polen. I slutningen af århundredet havde alle større byer i Europa en eller flere aviser.

Avisen Maanedlig Relation, som udkom i 1680’ernes København, fra 1684 trykt hos bogtrykker Johan Bockenhoffer, gik meget op i de dramatiske begivenheder i Sydeuropa. Felttoget mod »den grumme tyrk« var at dømme efter den plads, den fik i avisen, noget, der optog sindene i residensstaden. Blandt deltagerne i krigen mod tyrken var da også ikke så få unge mænd fra de fineste kredse, deriblandt storkansler (dvs. statsminister) Frederik Ahlefeldts unge søn Christian, der deltog i Venedigs krig i Grækenland. I 1684 var Venedig gået ind i alliancen mellem kejseren, Polen, paven med flere, vendt mod Det osmanniske Rige.