Olympiade
De olympiske lege er som bekendt ikke et nutidigt påfund. Mens vi i Norden endnu befandt os i bronzealderen, var disse sportsdyster sammenkædet med religiøse handlinger allerede en fast institution i det gamle Grækenland - sejrslisterne begynder med året 776 før Kristus. Hvert fjerde år samledes i Olympia grækere fra nær og fjern, men af hankøn vel at mærke, kvinder var under dødsstraf forment adgang, selv som tilskuere. Trods denne i vore øjne grove tilsidesættelse blev legene gennemført i 1200 år, indtil kristendommen og romerne i forening satte en stopper for dem.
Af Redaktionen