Ole Rømer og kejseren af Kina

(Fig. 1) »I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser — «, siger H. C. Andersen i indledningen til sit eventyr Nattergalen, og den påstand vil ingen modsige. At samme kejser havde en svaghed for mekanik, er naturligvis digterens påfund, men der er en kerne af sandhed: 16-1700-årenes orientalske fyrster havde ved mødet med Vesten vist sig ivrigt interesserede i alt nyt og ikke mindst i det mekaniske. Teknikken var begyndt at tage fart; Europas magthavere støttede videnskaben, fulgte dens resultater med opmærksomhed og havde et vågent øje for maskiner egnede til gaver for Østens potentater, som man ønskede at knytte handelsforbindelser med. Det kunne vor berømte landsmand, astronomen Ole Rømer, snakke med om. Hans verdensry skyldes opdagelsen af lysets hastighed, men han var tillige sin tids uovertrufne instrumentopfinder, og hans planetmaskiner kom vidt omkring - en af dem til kejseren af Kina. Hvordan den blev opfattet ved det fjerne udenlandske hof, og om der blev gjort brug af den, står ikke helt klart, men apparatet var i hvert fald genialt.

Af Claus Thykier