
Oldtidens underjordiske opfindelse
Kogestensgruber har haft mange funktioner i oldtiden, og flere er fortsat gådefulde. En undersøgelse af 80 gruber på Østfyn gav nogle af forklaringerne på deres anvendelse.
Af Jørgen Holm Jacobsen Fenger, Østfyns Museer

Foto: Østfyns Museer
Det lyder som udstyrslisten til et Olsenbanden-kup: en bunke natursten, tørt brænde, ild og et graveredskab. Ideen er et gravet hul med bål på bunden, hvori man opvarmer sten. Arkæologer støder ofte på dem i Danmark, og de kendes fra alle verdens kontinenter langt tilbage i tiden. Herhjemme kalder vi dem kogestensgruber.
De har været brugt i det forhistoriske køkken, men har også haft andre formål end blot kulinariske. Ud over jord, kul og brændte sten indeholder kogestensgruber også mange gåder. Hvad er f.eks. forklaringen på den store variation i kogestensgrubernes størrelse og stenmængde? I det følgende præsenteres nogle af de mulige forklaringer på baggrund af udgravninger og analyser af 80 velbevarede østfynske kogestensgruber fra yngre bronzealder (fig. 1 og 2). Her kommer både en solid vægt, en oksesteg, en stærk lommeregner, en geometrisk formel, lidt spirituel kultur og 11 guldskåle i spil.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 2026:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Begravet langdysse

Parisersættet

Svenskegravene

Sjællandsvraget

