Oldtidens drejebænk

Man skulle tro, at drejerhåndværket, der er baseret på maskiner, var opstået sent, men sådan forholder det sig ikke – der kendes drejede genstande fra alle jernalderens perioder. Ældst er nogle små trækar fra bådfundet i Hjortspring mose på Als, dateret til århundrederne kort før Kristi fødsel. Der er også fundet affald fra drejning, om end uden for Danmark, således i vikingebyerne Hedeby og York, men selve drejebænken eller blot dele af den har ladet vente på sig. Det kan skyldes, at maskineriet er slidt op under brugen, eller at vi ikke ved tilstrækkeligt om dets udseende til at kunne identificere det. Vil vi gøre os forestillinger om de ældste drejebænkes udseende, må vi altså gå andre veje, og her er det nærliggende at søge etnografiens hjælp: former, som må ligge nær de oprindelige, kan stadig ses i brug, for eksempel i Indien og Marokko. Mekanikken er ikke indviklet, og deri ligger vel en af grundene til dette håndværks tidlige fremkomst.

Af Bjarne Lønborg

Den ældste og enkleste drejebænk har sandsynligvis blot været et stativ med to jernspidser (pinoler), som har fastholdt arbejdsemnet, og som det har kunnet snurre om (Fig. 1). Til at frembringe bevægelsen må være anvendt rem eller drilbuestreng lagt direkte om det træstykke, der skulle bringes i rotation med henblik på bearbejdning. Det hele foregik med håndkraft, og arbejdspræstationen, der skulle ydes, afhang af emnets tykkelse. Apparatet var énmandsbetjent – den ene hånd trak drivsnoren, den anden førte drejestålet.

Periode: Jernalder, Førromersk jernalder, Romersk jernalder, Germansk jernalder, Vikingetid

Udgave: Skalk 1990:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.