
Ørnene kommer!
Bue og pil er et af de ældste jagt- og krigsvåben, vi kender. Fra tusindårige gamle hulemalerier af jagtscener kender vi brugen af et af verdens enkleste våben: en kæp med en snor, der trækkes tilbage og bruger den lagrede energi til at skyde en pind med en spids afsted.
Af Xenia Pauli Jensen

I Danmark er de første spor af brugen af bue og pil fra ældre stenalder. Buerne er flade og brede med tydeligt håndgreb og fremstillet af elmetræ. De kendes fra vådområder som Holmegårds mose på Sjælland og fra undersøiske pladser som Tybrind vig, Ronæs skov og Hjarnø. Der er også fundet hele pile på stenalderpladserne. De er lavet af fyrretræ, ask eller kvalkved og er ret lange, ofte ca. 1 m i længden. Bue og pil er effektive jagtvåben. Urokserne fra Vig og Prejlerup i Odsherred, hvor pilespidserne stadig sidder fast i knoglerne, vidner da også om, at man gav sig i kast med endog de allerstørste byttedyr. Samtidigt viser fund af køllepile, dvs. pile med stærkt fortykket spids, at man også jager småfugle og pelsdyr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 2017:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Kronik: Vov!

Bryggen

Det vilde stels budskab

Jættestuekar

