Økseoffer

Det er gået slemt tilbage med arkæologiske fund fra moser og vådområder, siden man holdt op med at grave tørv til brændsel. Københavns Vestegns tørvemoser leverede ikke alene tørv til opvarmning af boligerne i hovedstaden, men også til industrien og elektricitetsproduktionen, for eksempel H.C. Ørsted Værket. Men det er nu fortid, for tørve-produktionen ebbede ud efter sidste verdenskrigs brændselsknappe tid. Mangt et mosedrag er siden blevet afvandet for at gøre nytte som agerland. Drænledninger kræver nu og da tilsyn og vedligeholdelse for at undgå vand på de lavtliggende marker, og her begynder vores historie.

Af Ditlev L. Dall Mahler

Billede

Gårdejer Erling Thygesen, Maglehøj-gård, hans søn Lars og medhjælperen Sten Therkildsen var i efteråret 2001 ved at stedfæste et dræn på en mark ved Sørup Rende nær Smørum vest for København. Rendegraveren var omtrent nået ned i en meters dybde, da nogle lange rødbrunlige genstande kom til syne. Finderne anså dem først for at være stykker af revnede drænrør, men det viste sig hurtigt, at der var tale om seks prægtige flintøkser. Bortset fra en mindre af-sprængning i nakken på den ene er de helt intakte.

Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)

Udgave: Skalk 2004:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.