Øksefjorden

Orkanen 5. december 2013 ruskede endnu en økse fri af sit leje på bunden af Horsens Fjord. Endnu en gang var vor mand på pletten og fandt øksen blandt opskyllet materiale. Denne gang var øksen måske ikke helt så enestående, men den er dog usædvanligt præsentabel med sin dekorative tangbusk og sin »køllinje«: farveforskellen mellem den øverste brune del (hvor tang satte sig fast) og den nederste del, hvor flintens egen farve viser, at øksen har ligget vandret i det iltfrie fjorddynd.

Øksen er 22 cm lang, 4,7 cm tyk og har en ca. 6 cm bred æg. Nakken måler 4,3×4,1 cm. Øksen har uslebne smalsider og kun delvist slebne bredsider. Materialet er en grov og kalcineret flint af såkaldt danientype, som ikke kan have været nem at arbejde i for øksesmeden. Ikke at det kan ses, for øksen er nær perfekt i sin udførelse. Øksens proportioner med den næsten kvadratiske nakke viser, at den blev fremstillet i sen tragtbægerkultur eller begyndelsen af enkeltgravskulturen, omkring 3000-2800 f.Kr.

Ligesom øksen med skæftningsspor må også denne økse regnes som forsætligt nedlagt i fjorden. Ofringer af økser i våde omgivelser tager til i antal sidst i tragtbægerkulturen. Økserne nedlægges, ofte flere ad gangen, enten i eller ved moser, lokale våde sænkninger i terrænet, ved kildevæld eller som her – i fjorden. Ovenfor stranden findes en meget stor boplads ved Bjerggårde fra netop denne del af bondestenalderen. Også på Stensballegårds marker mod fjorden har der ligget mindre bebyggelser fra denne tid. Fjorden har øvet en ganske særlig tiltrækning på menneskene her. Den har været konkret og nærværende, både som fødekilde og transportkorridor. Men i menneskenes bevidsthed har den desuden haft en betydning, vi i dag kun lige kan ane omfanget af.