
Økonomisering
Det var ikke ligegyldigt, hvor man var bosat i jægerstenalderen. Også dengang havde hver egn sine særlige muligheder og betingelser, der fordrede en løsning. I mange tilfælde er vi i dag afskåret fra at se, hvordan de forskellige naturforhold og traditioner gav sig udslag, men undertiden kan et enkelt redskab være nok til at belyse forskellene.
Af Søren M. Sindbæk

I 1997 og 1998 udgravede Holstebro Museum for første gang en stenalderboplads ved Storåen. Vi har tidligt fået et godt kendskab til områdets fund. Æren herfor tilkommer især den energiske amatørarkæolog P.O. Overgaard, der fra 1929 systematisk gennemsøgte egnen – en opgave, han som omrejsende planteavlskonsulent var perfekt til. Delvis af samme grund udvalgte Nationalmuseets Therkel Mathiassen i 1940’erne Holstebroområdet til den første større bebyggelsesarkæologiske undersøgelse i Danmark. Det lykkedes Mathiassen og en trofast gruppe af studerende gennem en årrække at registrere samtlige private oldsagssamlinger – rundt regnet hver tredje gård lå inde med fund – samt at gennemvandre en betragtelig del af Nordvestjylland, mark for mark.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 2002:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





