Øhavets borge

Middelalderens voldsteder har, mere end de fleste andre fortidsminder, optaget folks fantasi. Sagn og beretninger om grumme sørøvere, stolte fruer og barske borgherrer er knyttet til de græsklædte banker, der findes overalt i landet, og hvor nu som regel kun stednavne endende på slot eller borg vidner om længst forsvundne bygningsværker.

Af Jørgen Skaarup

Den konkrete viden om de enkelte anlæg er det som oftest småt med. Studier af de sparsomme skriftlige kilder har kun i få tilfælde været til nogen nytte for dem, der ville vide noget om anlæggenes baggrund. Det vigtige dateringsspørgsmål er i stedet søgt løst gennem en inddeling af voldstederne i typer, men adskillige af disse har vist sig at dække over meget lange tidsrum. For en stor del voldsteders vedkommende er det derfor kun med spadens hjælp muligt at bringe dem ud af anonymiteten, så at de kan bruges til belysning af middelalderens magtpolitik.

Periode: Middelalder

Udgave: Skalk 1986:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.