Ødelagt kultbæger?

Gudme-området på Sydøstfyn hører til de allerrigeste arkæologiske lokaliteter fra yngre jernalder. En forbløffende stor halbygning beliggende centralt i en stor bebyggelse bestående af mange gårde, mange rige skattefund og godt 6000 løsfundne metalgenstande er med til at vise lokalitetens særstilling. Og lad os endelig ikke glemme selve stednavnet, som tydeligvis peger mod noget religiøst. Magt og kult har her været tæt forbundet.

Af Peter Pentz og Palle Østergaard Sørensen

Billede

Ved siden af den 50 m lange hal lå en mindre bygning, som tillægges en religiøs funktion. I Uppåkras kulthus fandt der store ombygninger og fornyelser sted, og den samme bestræbelse genfindes i Gudme i form af en hel serie bygninger, der har afløst hinanden i perioden ca. 150-500 e.Kr. (se Skalk 1993:6). De yngste af disse huse i Gudme svarer i tid til de ældste i Uppåkra.


Udgave: Skalk 2008:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.