Odins kriger

Sidst i august havde en detektorfører heldet med sig, da han afsøgte en ny mark nær Mesinge på Hindsholm. En lille figur med en særpræget hovedbeklædning dukkede op af mulden. Der er tale om en knap 5 cm høj figur, der oprindelig har været en del af en ringnål. Den forestiller en mand med fuldskæg og velfriseret pagehår. Øjnene er nærmest spidsovale, tydeligt markerede og næsen lang og lige. Hals og det øverste af torsoen er antydet, mens den nederste del udgøres at et hult, firkantet stykke, hvori en nål har siddet. Hvor armene ville have været, ses en gennemboring, hvor ringen har siddet. På mandens pande er der fastgjort en form for hovedbeklædning – det antyder de indridsede streger i hvert fald. Hovedbeklædningen ender ud i to hornlignende gevækster. Spidserne er brækket af, så vi får desværre aldrig at vide, hvordan de har været afsluttet. Vi kender dog flere andre små hornede figurer blandt andet fra Tissø, Uppåkra og Staraja Ladoga. På nogle af disse figurer er hovedbeklædningen bedre bevaret, og man kan se, at »hornene« ender i stiliserede fuglehoveder. Det har ført til, at man har tolket figurerne som billeder af Odin med sine to ravne. Der kan dog også være en anden forklaring. På hjelmpatricer fundet på Ø­land og på hjelmene i de rige skibsgrave i Vendel nord for Uppsala i Sverige og Sutton Hoo i Sydøstengland, optræder billeder af nøgne spydbærende krigere, der udfører en form for krigsdans eller ritual (se artikel inde i bladet side 18-22). Måske en genopførelse af et mytisk slag som en påkaldelse af krigslykken. Sammen med de hornbærende krigere ses også bjørneskindsklædte personer. Det kan være billeder af de berygtede bersærker. Bersærkerne var det mandlige sidestykke til Odins valkyrier. Ved at bære billedet af Odins kriger, demonstrerede man sit tilhørsforhold uden direkte at afbilde den største blandt aserne.

Af Malene Refshauge Beck