O rigdom og guld

(Fig. 1). En af landets mærkeligste landsbykirkegårde ligger på Vesterhavsøen Rømø. Opstillet langs kirkemuren ser man et lille halvt hundrede gravsten fra 16-1700-årene. Mange af dem er sat over kommandører, kaptajner og skippere, som foretog fragtfarter til landene omkring Nordsøen, eller som med hollandske skibe sejlede på hvalfangst til Grønland. Udsmykningen er særpræget (eller kan i hvert fald være det); nogle af de afdøde har familie, kone og børn, afbildet, en enkelt dusinet fuldt, og kommandøren viser sit skib frem for efterverdenen. Også inde i kirken fornemmer man søens nærhed – ikke mindre end syv kirkeskibe hænger ned fra loftet. Indtrykket af solid velstand på det maritime plan understreges ved et besøg i Kommandørgården på nordenden af øen; den ejes nu af Nationalmuseet. (Fig. 2). Men ligesom på kirkegården er det her først og fremmest 1700-årenes aktiviteter, der har sat sig spor.

Af Jørgen Steen Jensen

Billede

Ingen havde vist drømt om, at der nede i kirkegårdens muld skjulte sig en nautisk hilsen fra endnu langt ældre tid, men det gjorde der; den kom for dagen nu i foråret. Under udførelsen af sit hverv stødte graver Niels Offersen godt halvanden meter under overfladen på tre guldmønter liggende ved et skelet, ud for venstre hånds fingre. På grund af de presserende omstændigheder kunne der ikke foretages nogen egentlig undersøgelse, men det var graverens indtryk, at der var tale om en mand. To af mønterne havde som motiv et skib, en holk. Det er et ret stort middelalderligt fartøj, som også må have været brugt i Danmark, selv om der endnu ikke er fundet noget vrag af denne art.

De tre guldstykker er alle af typen nobel – en engelsk møntenhed, indført 1344 under Edward 3. – men værdien er forskellig: en hel, en halv og en kvart. Helnoblen var en af datidens største guldmønter med en diameter på 3,2 cm og en vægt, der skulle være 7,78 gram, når det var rigtigt. Såvel til den som til halv- og kvartnoblen blev anvendt det fineste guld, praktisk taget 24 karat. Noblen, der blev meget udbredt, optræder talrigt i et andet dansk fund, nemlig vraget af middelalderkoggen ved Vejby strand (se Skalk 1976:6), hvor der fremkom ikke mindre end 109 eksemplarer af den. (Fig. 3). Typen blev efterlignet i Flandern af hertug Filip den Dristige. Mens helnoblen fra Rømø stammer fra England, er de to mindre mønter af hertugens fabrikat.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1982:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.