
Nytårsvarsler
Den danske museumsverden, der er grundlaget for Skalks virke, befinder sig, som det vil være læserne bekendt fra dagspressen, for tiden i en penibel situation, der næppe levner rum for optimisme. Sagen er i al barskhed den, at museerne og i særdeleshed Nationalmuseet med megen ministeriel behændighed og iøvrigt med fredningsloven som påskud er blevet frataget deres vigtigste beføjelser, herunder fordelingen af de foreliggende udgravningsopgaver og i stor udstrækning også selve disse. Den styring af fortidsforskningen, som traditionelt har været museernes, ja som var selve deres eksistensberettigelse, foregår nu fra et kontor under Miljøministeriet. Hele sagen er for tiden til fornyet overvejelse, men der er al grund til at frygte, tilstanden bliver permanent.
Af Skalk

Også det forestående og særdeles vigtige valg af en ny rigsantikvar giver anledning til bekymring og til at krydse fingre ved årsskiftet. Igen ligger afgørelsen helt i ministerielle hænder – de mennesker, der har skoen på og ved, hvor den trykker, er uden indflydelse.
For Skalk kan denne udvikling på længere sigt få mærkbare følger. Vi ønsker såvel læsere som fagfæller et godt nytår. Der er brug for det.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Udgave: Skalk 1980:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Guldskiver af ler

Mesteren

Solsten

Et hjul i sandet

