Nyt lys på gamle ben
Siden neandertalerne for første gang blev opdaget i 1856, har de været under debat: Var de mon forfædre til det moderne menneske? Mindede de om os? I dag ved vi, at de var specialiserede jægere, sandsynligvis med et talesprog, og at de var gode til at tilpasse sig de naturgivne vilkår ved hjælp af en forholdsvis avanceret redskabskultur. Det mest skelsættende nye kommer nu ikke fra gravende arkæologer, men fra genetikerne, som har identificeret DNA fra nogle få neandertalere.
Af Felix Riede, Charles Peter Egeland og Trine Kellberg Nielsen
Undersøgelserne viser, at Homo sapiens, det moderne menneske, i Europa har arvet op til 4% af deres genmasse fra neandertalerne. Da vore forfædre forlod Afrika for ca. 100.000 år siden, må de altså ikke blot have mødt neandertalere i Europa, men har også blandet sig med dem. Deres udbredelse og adfærd afspejles i de arkæologiske levn, som viser neandertalernes evne til at tilpasse sig og overleve i både istider og mellemistider. I de fleste istider var det skandinaviske område mere eller mindre isdækket, medens mellemistidernes mildere klima godt kunne have tiltrukket neandertalerne. Men var de her?
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Udgave: Skalk 2012:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
