Nyt fra Fribrødre Å

Et af de mest opsigtsvækkende fund i nyere tid er værftspladsen ved Fribrødre Å på Falster. Men hvad var grunden til, at der opstod et værft her i den tidligste middelalder? Og pludselig forsvandt igen? Den mest sandsynlige forklaring skal søges i Venden, i abodritternes rige i det nuværende Nordtyskland. Hvis det er rigtigt, kan fundet dokumentere en række politiske begivenheder i anden halvdel af 1000-tallet, vi ellers kun kender fra skriftlige kilder.

Af Jan Skamby Madsen og Lutz Klassen

Udgravningen

Værftspladsen ved Fribrødre Å på Falster har tidligere været omtalt i Skalk (se Skalk 1984:2, 1986:1 og 1995:4). Her foretog Vikingeskibsmuseet i Roskilde i samarbejde med Nationalmuseet og museet Falsters Minder arkæologiske udgravninger langs Fribrødreåen fra 1982 til 1993. Marken, hvor fundet blev gjort, ligger lige syd for det sted, hvor Fribrødre Å løber ud i Fribrødredalen et par kilometer syd for åens udmunding i Stubbekøbing havn og Grønsund. Dalen har indtil den tidlige middelalder været en egentlig fjordarm. Under gravearbejde i åbrinken blev der i efteråret 1981 fundet skibsdele. Skibsdelene havde tydeligt siddet i et skib bygget efter den nordiske tradition, som vi kender den fra vikingetiden og den tidlige middelalder. På et enkelt punkt adskilte de fundne skibsdele sig dog fra, hvad vi er vant til at se, og det var i klinkningen af bordene, altså skibets sider. Bordplankerne var ikke holdt sammen af jernnitter, som det kendes fra periodens andre nordiske skibsfund, men af små tætsiddende trænagler. Denne måde at binde plankerne sammen på kendes fra de vendiske stammer, der boede langs Østersøens sydkyst.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2018:1