Nye muligheder
Det har vel altid været en drøm i arkæologien at kunne se gennem jordlagene. Jordradaren og metalsøgeren er instrumenter, der hver på sin måde kan lidt af kunsten. En tredje metode skal der berettes om her.
Af Olfert Voss, Tatjana Smekalova
Jordklodens magnetfelt består af kraftlinier mellem de magnetiske poler. Disse linier skulle i teorien være næsten parallelle, men på gmnd af geologiske og menneskeskabte ændringer bliver de påvirket en lille smule, og disse afvigelser kan måles og registreres. Så tidligt som i 1600-årene brugte man i Sverige magnetiske observationer til at finde frem til jemmalmlejer, men først efter 1915, hvor et nøjagtigt magnetometer blev konstrueret, kom en systematisk anvendelse i gang for at påvise geologiske strukturer. Fra 1960 er der foretaget magnetisk kortlægning af arkæologiske lokaliteter, men gennembruddet kom først en snes år senere, da fiksere og hurtigere instrumenter fremkom.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 2002:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
