Ny teknik
Lige så længe korn har været en dyrket afgrøde, har der været behov for at grutte eller male det. Som andre redskaber har også kværnen – møllestenens forløber – undergået en udvikling og forbedring gennem oldtiden. I bondestenalderen, bronzealderen og langt ind i jernalderen rådede skubbekværnen, som består af en stor ligger og en mindre løber. I romersk jernalder blev skubbekværnen afløst af den mere effektive drejekværn, som består af to omtrent lige store runde dele. Tre sønderjyske fund, fremgravet for Haderslev Museum og velvilligt stillet til rådighed for denne artikels forfattere af Per Ethelberg, har i de seneste år præciseret og øget vores viden om denne teknologiske forandring.
Af Lisbeth Christensen, Nis Hardt
Tæt ved Vadehavet i nærheden af Skærbæk, hvorfra Rømødæmningen udgår, afdækkedes ved Hjemsted i årene 1977-86 store dele af en jernalderbebyggelse og tilhørende gravfelter. Tidsmæssigt strækker fundene sig fra omkring 500 før til 450 efter Kristus. Der er intet prangende ved bopladsfundene fra Hjemsted, men gravene rummer fund, som viser kontakter til den store verden. Som så ofte før drejer det sig om produkter, fremstillet i Romerriget.
Mellem landsbyaffaldets potteskår og andet skarn var nogle små, uanselige stumper af en grå porøs stenart. De lå i et antal gruber, som ikke lod sig tidsfæste, bortset fra at nogle af dem overskar – og altså er yngre end – hegnsspor omkring en gård fra 400-årene. Ved nøjere eftersyn viste stumperne sig at bestå af vulkansk basalt fra Rhinegnene, nærmere betegnet Eifel-bjergene vest for Moselflodens udløb i Rhinen. Her har denne stenart været brudt siden oldtiden ved byerne Mayen og Niedermendig. Formålet var fremstilling af kværn- og møllesten, og i såvel vikingetid som middelalder optræder basaltkværnsten almindeligt i Vestdanmark, dog oftest som små rester. Basaltstykkerne i Hjemsted var derfor ikke nogen stor overraskelse, og det blev antaget, at de stammede fra en endnu ikke lokaliseret vikingetidsbebyggelse. Men de kunne strengt taget også være ældre. (Fig. 1) Tæt ved Vadehavet i nærheden af Skærbæk, hvorfra Rømødæmningen udgår, afdækkedes ved Hjemsted i årene 1977-86 store dele af en jernalderbebyggelse og tilhørende gravfelter. Tidsmæssigt strækker fundene sig fra omkring 500 før til 450 efter Kristus. Der er intet prangende ved bopladsfundene fra Hjemsted, men gravene rummer fund, som viser kontakter til den store verden. Som så ofte før drejer det sig om produkter, fremstillet i Romerriget.
Mellem landsbyaffaldets potteskår og andet skarn var nogle små, uanselige stumper af en grå porøs stenart. De lå i et antal gruber, som ikke lod sig tidsfæste, bortset fra at nogle af dem overskar – og altså er yngre end – hegnsspor omkring en gård fra 400-årene. Ved nøjere eftersyn viste stumperne sig at bestå af vulkansk basalt fra Rhinegnene, nærmere betegnet Eifel-bjergene vest for Moselflodens udløb i Rhinen. Her har denne stenart været brudt siden oldtiden ved byerne Mayen og Niedermendig. Formålet var fremstilling af kværn- og møllesten, og i såvel vikingetid som middelalder optræder basaltkværnsten almindeligt i Vestdanmark, dog oftest som små rester. Basaltstykkerne i Hjemsted var derfor ikke nogen stor overraskelse, og det blev antaget, at de stammede fra en endnu ikke lokaliseret vikingetidsbebyggelse. Men de kunne strengt taget også være ældre. (Fig. 1)
Fig. 1. Øverst til venstre en skematisk oversigtsplan med Galsted-landsbyens gårdsindhegninger. Derunder en plan af hustomten med granitdrejekværnen. – Fot: Carlo Krassél.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder, Førromersk jernalder
Udgave: Skalk 1998:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
