Nordens ældste væv

Da motorvejen mellem Kolding og Esbjerg skulle anlægges i 1993, blev en lang række arkæologiske lokaliteter på strækningen undersøgt. En af de mest fundrige pladser lå på et sandet højdedrag ved Nørre Holsted, hvor Museet på Sønderskov udgravede en indhegnet landsby fra keltisk jernalder, velbevarede langhuse fra ældre bronzealder og en landbebyggelse fra tidlig middelalder.

Af Lars Grundvad og Martin Egelund Poulsen

Midt i virvaret af stolpehuller lå imidlertid en grube, som skulle vise sig at være langt ældre og rumme noget meget interessant. Der var tale om en oval nedgravning på 2×1,4 m med en dybde på 75 cm. Fylden var ildpåvirket med store mængder af trækul, og ved bunden lå skårene af to lerkar, hvis form og ornamentik var stærkt påvirket af det fælleseuropæiske klokkebægerfænomen. Det var en slags international keramisk trend, hvor karrene havde form som en omvendt klokke og gerne var forsynet med en elegant zoneinddelt ornamentik. Modefænomenet hører hjemme i første del af dolktiden eller senneolitikum, som overgangsfasen mellem sten- og bronzealder også kaldes; dvs. tidsrummet fra ca. 2300 til 1900 f.Kr. Foruden klokkebægrene var kulturfremstødet kendetegnet ved en række karakteristiske genstandsgrupper såsom bestemte flintpilespidser, håndledsbeskyttere, bennåle, ravknapper – og netop vævevægte.

Udgave: Skalk 2014:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.