
Nordens ældste kunst
Store arealer på Nordfyn er igennem årene ved digebygning og afvanding blevet omdannet fra hav til agerjord, og et af disse er området Fogense Enge lige vest for Bogense. En dag i begyndelsen af 1940’erne stødte en arbejdsmand ved gravning af en drænkanal på en benspids, der var så usædvanlig, at han tog den med hjem. Et årti senere var den i 1954 havnet hos hans svigersøn, der blev nysgerrig efter at vide, hvad det var for noget. Måske den lærerstuderende nevø Erling Klüwer kunne svare på det? Ikke rigtig, men han kunne da lave en tegning af den. Herefter blev benspidsen glemt, lige indtil den unge lærerstuderende, nu pensionist, et halvt århundrede efter kom i tanke om det ornamenterede benstykke. Tegningen blev fundet frem af gemmerne og vist til en museumsmand, og så kom der skred i sagen: fundet, som i mellemtiden var havnet hos lærerens kusine Jytte Jespersen, kunne endelig afslutte sin rejse fra drængrøft til museum, hvortil genstanden blev indleveret som danefæ i 2008.
Af Karsten Kjer Michaelsen og Peter Vang Petersen

Sydskandinaviens kalkrige jord har givet mange fund af dekorerede bengenstande fra jægerstenalderen, og som hovedsagelig tilhører varmetiden efter istiden, det såkaldt postglaciale eller mesolitiske afsnit, som er inddelt i Maglemosetid, Kongemosetid og Ertebølletid.
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 2016:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Den kloge konge

Thomsen

Hedningerne en vederstyggelighed

Økse-parade

