Nørre Vosborg

Ved den østlige kant af Nissum Fjord, hvor Storåen løber ud i fjorden, ligger herregården Nørre Vosborg, omgivet af voldgrav og volde. Mod vest adskilles fjorden fra Vesterhavet af en smal tange. Her har blæst og vand stor indflydelse menneskenes levevilkår.

Af Jan Kock

Billede

Vosborg nævnes første gang i 1299 som tilhørende kong Erik Menved. Siden overgik stedet til den navnkundige adelsmand Niels Bugge (død 1359), som ifølge sagnet lod en engelsk bygmester opføre et tårn på stedet. Man har siden ment, at Bugges Vosborg muligvis lå på det voldsted, man kender ved Storåens gamle løb, ca. 900 m sydvest for det nuværende Nørre Vosborg. Niels Bugge var nemlig blevet spået, at der engang skulle komme en mand fra vest iført en blå kappe, som skulle få tårnet til at hælde. Manden i kappen må være et symbol for Vesterhavet. Man har ment, at sagnet skete fyldest i 1532, da en stormflod skal have lagt området på det nærmeste øde. Ny viden viser dog, at det ikke hænger sådan sammen.


Det nuværende Nørre Vosborg er et komplekst anlæg, hvis hovedbygning udgøres af et firefløjet anlæg på et snævert voldsted. Det ældste hus i to etager ligger mod øst og mentes ifølge bevarede breve at være opført af Knud Gyldenstjerne før midten af 1500-tallet. Nøgternt må det dog siges, at kilderne kun nævner stednavnet Nørre Vosborg og ikke siger noget om, hvor det præcist lå. I dag ved vi, at Knud Gyldenstjerne ikke kan have opført denne bygning. Dendrokronologiske prøver af tagværkets tømmer viste nemlig, at huset tidligst kan være opført 1575 eller kort derefter, da Predbjørn Gyldenstjerne var ejer. De øvrige tre fløje er kommet til i de efterfølgende århundreder. Hovedbanken er på tre sider omgivet af en kraftig vold og på alle fire sider af en voldgrav. Mod øst, hvor der ingen vold er, fører en bro over voldgraven til avlsbygningerne, som danner et symmetrisk anlæg mellem broen og en markant portbygning. Engang var staldene fyldt med stude, en vigtig indtægtskilde for godset gennem århundreder.


På grundlag af mundtlig overlevering og sene skriftlige kilder har man hidtil ment, at det middelalderlige Vosborg var at finde ca. 900 m sydvest for det nuværende Nørre Vosborg ved Storåens gamle løb, der kaldes Gammelå, hvor det nævnte voldsted ligger. Et dokument nævner, at Vosborg i 1551 blev delt i to dele i forbindelse med en arv, og at den ene af arvingerne valgte et stykke jord nogle få hundrede meter fra den gamle gård, hvor han opførte en ny hovedgård. For at skelne mellem disse to Vosborge bruges nu ofte navnene Nørre og Sønder Vosborg. Sønder Vosborg eksisterer stadig den dag i dag som et stort, moderne landbrug beliggende omkring 1,8 km sydøst for det formodede middelalderlige Vosborg.


Udgave: Skalk 2015:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.