Niels Bugges borge

Når den rejsende i middelalderen fra Viborg drog sydpå ad Hærvejen, har lyden af klokkerne fra stiftsstadens mange kirker fulgt ham længe. En mils vej fremme på bakketoppene før Non Mølle har han vel set sig tilbage for at få et sidste blik af domkirkens tårne, og når han derefter vendte sig mod syd, bredte der sig foran ham et landskab af sjælden skønhed. I forgrunden ved vejen lå vandmøllen med det lille samfund, der var vokset op omkring den, og bagved Hald Sø som en kæmpemæssig mølledam omkranset af tætte skove. En borg har ikke manglet i sceneriet. Ja i dag ligger der tre voldsteder ved søen, to af dem med navnet Hald.

Af Jens Vellev

Billede

Gennem århundreder har de pirret fantasien. De nævnes i folkeviserne, forfatterne inddrager dem i deres mere eller mindre fiktive verdener, historikerne har forsøgt at bringe orden i ejerforholdene, og endelig har arkæologerne gravet for at fremdrage nye brikker til komplettering af et stort og stadig meget ufærdigt puslespil. Netop arkæologerne har inden for de senere år fået et nyt hjælpemiddel, dendrokronologien, i hænde, og faktisk er det lykkedes med dens bistand at kaste en smule lys over en af de perioder i Halds historie, hvor de skriftlige kilder svigter. Med de nye opdagelser er fulgt nye problemer, men sådan er nu engang vilkårene.

De tre voldsteder har i faglitteraturen fået numrene 1, 2 og 3. Det første, Brattingsborg kaldet, er beliggende på en bakkeskråning ned mod søen. Det har form af to sammenstødende firkantvolde, og skønt der aldrig har været gravet i det, regnes det almindeligvis for at være det ældste af de tre. Lidt længere mod vest, på en i søen udskydende halvø, engang en vandomflydt holm, ligger Gammelhald, der er bemærkelsesværdigt større end Brattingsborg og af en helt anden form, nærmest kredsrund. Ved en udgravning 1908 fandtes bygningsrester m.m., der kan være fra 1300-årene, uden at det dog kan siges med absolut sikkerhed. Det tredje voldsted, Bispens Hald, findes øst for Brattingsborg på et næs, der skyder ud i søen, og som ved anlæggelse af en voldgrav er gjort til en ø. Borgen her vides opført i begyndelsen af 1500-årene. Den er nu en malerisk ruin med høje volde og adskillige bygningsrester.

De skriftlige kilder giver os et ret nuanceret billede af områdets ejerhistorie fra 1300- årene til i dag. 1345 pantsatte Peder Ludvigsen af slægten Eberstein sin borg syd for Viborg til væbneren Niels Bugge, som året efter fik stedet tilskødet. Hermed træder Hald for første gang ind i den egentlige Danmarkshistorie. Niels Bugge var nemlig en betydningsfuld person, en af anførerne for de jyske stormænd i deres modstand mod kongen, Valdemar Atterdag, der på det tidspunkt var i fuld gang med en meget vanskelig opgave, nemlig at samle det sønderslåede danske rige. Julen 1358 kom et mæglingsmøde i stand, det fandt sted i Slagelse, men førte ikke til forlig, og på hjemvejen blev Bugge og hans ledsagere myrdet ved overfartsstedet i Middelfart. Kongen var mistænkt for meddelagtighed, men klarede frisag (se Skalk 1980:3). Det er muligt, men ubevist, at Gammelhald var Niels Bugges borg. (Fig. 1, fig. 2)

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1993:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.