Netværk
Vore forfædre har i årtusinder været vant til at færdes til fods eller til vogns næsten overalt i det danske landskab. Vandløb og sumpe, skrænter og uigennemtrængelige skove var ene om at begrænse og regulere færdslen til lands -det er hovedindtrykket fra de ældste bevarede rejseberetninger.
Af Per Ole Schovsbo
Efterhånden som større områder af landet blev taget under plov, blev det nødvendigt at få styr på trafikken. De første veje mellem landsbyerne tog fastere form, som bestemmelser i middelalderens landskabslove viser. Kongemagtens styrkelse og tilkomsten af de mange købstæder prægede middelalderen; alveje og kongens hærstræder så dagens lys, indtil kongen i slutningen af 1500-årene – for sin egen mageligheds og rigets sikkerheds skyld anlagde private kongeveje mellem Haderslev og Kolding og mellem sine residenser på Sjælland. De blev især anlagt på kongens egne godser og kan sammenlignes med de noget yngre alléer på herregårdsmarkerne.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2003:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
